St. Peter-Ording er en forstad til Hamborg, påstås det af mange. Den dristige udlægning af de geografiske fakta er forståelig ud fra en storbybos synspunkt. Man vil jo gerne rykke de steder ret tæt for sit indre øje, som lover fordele for ens eget velbefindende. Det tætte forhold tog sin vellykkede begyndelse allerede i slutningen af det 19. århundrede. Sagt på en anden måde: Letsindige stører søgte dengang ind i Ejderens og Hevers flodløb for at gyde - hvad der var et lykketræf for fiskerne fra St. Peter og Ording, for i Hamborg ventede betalingsdygtige kunder på stør og kaviar. Sidstnævnte er jo ikke bare delikat, men skal også være sund: Indholdet af fedt, æggehvide og andre substanser fordriver angiveligt udkørthed og hukommelsestab.

Vi overlader dette bedrøvelige billede til historiebøgerne og begiver os hellere mod venstre eller højre fra den nuværende havbro ud i de sundhedsparadisiske forhold i Vadehavsregionen. Milliarder af levende væsener har hjemme her. Med megen tålmodighed kunne man tælle indtil 100.000 vadehavssnegle eller 20.000 unge hjertemuslinger eller 40.000 vadehavskrebs på én kvadratmeter. Vadehavsområdet er så stort og besidder så megen rigdom, at det sågar tolererer og glæder sig over mennesket. I St. Peter-Ording går vadehavet særlig ønskværdigt til værks, idet det generøst i århundreder har aflejret den frugtbare og helbredende blanding af planterester og ler, som kaldes slik, i det indre af landet. Hér er dette naturprodukt så grundigt modnet, at det indvindes til medicinske og kosmetiske formål i en enestående ren kvalitet.