At sundhedsturismen i St. Peter-Ording, allerede inden dette begreb fandtes, havde antaget imponerende former, skyldtes i første omgang en slem nødsituation. I den usædvanligt varme sommer i 1892 led Hamborg under en koleraepidemi. Med døden for øjnene af tusinder af mennesker, lå St. Peter pludselig meget nærmere for de velhavende hamborgensere end deres egen by. Det beskyttede liv bag klitterne var sundt og allerede komfortabelt for stedets gæster. Efter sejren over Frankrig i krigen i 1871 havde Tyskland oplevet et opsving, som også satte fart i udviklingen af kystbyen, der tidligere havde været præget af fattigdom. Siden 1877 havde man åbnet det ene hotel efter det andet. Og på den måde sværmede man i Hamborg stadig tydeligere for velværet ved kysten. St. Peter og Ording havde allerede inden århundredeskiftet opnået status af at være turistmæssige fuldtræffere.

Selvfølgelig har menneskene heller ikke været uvirksomme. Da den første havbro på skammelig vis knækkede sammen, var det ganske vist til stor fortrydelse, men brobyggerne selv lod sig ikke presse i knæ af den grund. Bro nummer 2 blev opført som en højere variant og var forsynet med isbrydere. Den forbedrede konstruktion holdt faktisk i 25 år, og der var da heller ikke nogen, der klandrede den, da det brede vadested lidt efter lidt sandede til. Når alt kommer til alt har den også i dag en ideel funktion som befriende overgang fra hverdagslivet ud i tilværelsens følelse af lethed.