Menneskers tempo synes at veksle med vejret.

På gangbroen, der fører mod havet, påvirkes mennesker på vej mod stranden af denne uventede kulturnydelse, og de går for det meste langsomt og med fyldt sind. Nordsøen spiller denne eftermiddag skyggeteater. Vandet bruser stålgråt, men noget mat mod bredden. I horisonten glider det sorte omrids af to fragtskibe over det lyse, sølvgrå "Pergament". De fjerne pælebygninger rækker sig som langbenede, urgamle og stivnede havedderkopper mod det dramatisk komponerede himmelmaleri. Løsrevne og trævlede hvide stykker tågedis flygter hastigt for en opmarch af korpulente og røgsorte skykolosser. Over gangbroen blinker himmelhvælvet uskyldigt og babyblåt, før det ind mod land bliver slugt af de mat skinnende, dej-blege "dundyner". Den der tager vejen fra Ording til St. Peter-Bad, kaster ved Kurheim Köhlbrand uvægerligt et blik mod det enorme vejrpanorama. Vejrvarslerne bekendtgør en ubeslutsom nordnordvesten vind, der endnu ikke ved, om den vil holde sig til vindstyrke 3 eller hellere skal opfriske til 4.