Det kan hænde, at der indløber post til Maleens Knoll i St. Peter-Ording, hvori der ansøges om logi eller lignende. Det skal man ikke undre sig over, for Maleens Knoll er en prominent person. Gaden, hvor en udsigtsklit og klit-termen ligger, bærer hendes navn. Den unge dame er dog ikke til at træffe. Hun hentæredes i sin tid, da mændene endnu tog på hvalfangst, i sin venten på sin forlovede. Han var på grund af høj søgang ikke vendt hjem, og derfor sad Maleens uden ophør siden på den højeste klit. Her holdt hun udkik, drejede spinderokken og tændte hver nat en laterne for sin elskede. Efter års forgæves venten og håb døde hun på sin ensomme post. Kort efter lagde man den savnede sømand ned til hende i graven. Han var blevet fundet druknet på stranden.

Fra klittens udsigtspunkt, vil man uvægerligt fordybe sig i den befriende udsigt til det åbne hav og stranden - og dermed på en måde have udsigt til et af de mest eftertragtede produkter fra fortidens fyrretræer, rav. De rige ravfund ved halvøen Eiderstedts kyst er, når alt kommer til alt, ikke andet end harpiks, som for mange tusind år siden er flydt ud af fyrretræer. Man har man de bedste chancer for at finde rav efter en stormflod, fordi stormflodens voldsomme kræfter gennemroder Nordsøens bund og derefter deponerer "havets guld" som en lille forsonende gestus på stranden. For det meste gemmer ravet sig pakket godt ind i ophobninger af tang og muslinger og kendes i øvrigt sikrest ved sin vægt. Det er kun en smule tungere end vand og dermed tydeligt lettere end nogen andre sten på stranden.